raab den smukke Frues Navn. Ved Paaskefesten fandt en stor Dystridning Sted paa en Slette udenfor Nantes, ved hvilken de fire Elskere optraadte. Der indfandt sig Riddere fra flere Lande, franske, normanniske, flamske, brabantske, fra Boulogne, fra Anjou og flere Steder; Indbyggerne fra Omegnen af Nantes havde ogsaa i store Skarer begivet sig derhen. Ved denne Dystridning kjæmpede man med Heftighed; de fire Riddere[1] hærklædte sig som snarest og rede ud af Borgen; men deres Riddere begave sig efter dem. Nu monne de faa en haard Leg; ti de, som vare udenfor Borgen kjendte deres Faner og Rustninger, og imod disse fire rede fire andre Riddere, to Flamlændere og to Hennegauere; disse lode straks sine Faner synke og stævnede imod dem. Men de fire Elskere vare ingenlunde tilsinds at vige, men da de saa, at man red imod dem, fældte de sine Lanser, og hver valgte sin Modstander, alle lystne efter at komme i Kast med dem; da mödtes de med haarde Hug, saa at deres fire Modstandere faldt alle sammen, og ingen af dem rejste sig mere.
Den mægtige og skjönne Frue var stegen op i et Taarn, hvorfra hun godt kunde kjende sine Mænd og se deres Adfærd, og hun saa, at hendes fire Elskere sejrede over de fire andre Kjæmpere, som rede imod dem, og da viste de sig drabelige og de kjækkeste blandt alle. Men da det lakkede mod Kvelden, böde de sig for meget frem og rede alene fra sine Folk, saa langt, at deres Hirdfolk ikke vidste, hvad der var blevet af dem; derfor maatte de dyrt betale
- ↑ Her begynder den oldnorske Tekst.
