Siden; dette foraarsagede ham længe megen Værk og Pine.
Da lang Tid var leden, trakterede Kongen sine Hirdfolk i sin Borg i Kalatir, det var just i Pinsedagene; Kongen indböd til dette Gjæstebud alle sine kjæreste Granner, Jarler og Lendermænd, og de kom næsten alle, som det sömmede sig, til sin Herre. I dette Gjæstebud var ogsaa Desiré, fordi Kongen elskede ham höjere end alle andre, som vare ham kjære. Efter Höjtiden, da alle Mænd vare komne fra Kirken, og Kongen skulde holde Maaltid og sad i sit Höjsæde, kom der ridende ind i Hallen en saare skjön Kvinde paa en dejlig hvid Hest, og i Fölge med hende en Jomfru paa et hvidt Muldyr; de vare rigt klædte, deres Dragt var værd mere end hundrede Mærker brændt Sölv, og de bare to Spurvehöge. Kongen og hans Hird betragtede dem nöje; ti de vare saa udmærket skjönne, at ingen havde set nogen jævnfager med dem i Vækst og al legemlig Skjönhed. Med disse Möer fulgte en Yngling, i hele Verden fandtes ikke hans Mage i Fagerhed og Dejlighed; de stansede foran Kongen, og den ældste af dem hilsede ham og sagde: „Herre Konge, giv Agt paa mine Ord; jeg er kommen for at træffe eder og bringer eder disse to skjönne Börn. Giv denne Svend Riddervaaben og sörg for et saadant Giftermaal til Möen, som det behager eder og sömmer eders höje Rang, saa I kan have Ære deraf. I Sandhed“, sagde hun, „jeg er disse Börns Moder, men Herre Desiré deres Fader; vel sömmer det eder at sörge for de skjönne Börn af en saa god Ridder og af slig en Frue som jeg
