Kalatir, hvor han var föd. Om Kvelden, som han var kommen hjem, slog han sig til Ro der for Natten; men om Morgenen aarle stod han op og steg paa sin Hest for at ride ud og skjæmte sig i Hviteskogen, hvor han fandt sin elskede, ganske alene uden at have nogen Fölgemand med sig. Derpaa kom han did ned, hvor den hellige Eneboer var, som han saa godt kjendte, og nu tænkte han paa, at han vil tale med ham og aabenbare ham sine Synder i Skriftemaalet, fordi han ikke véd, om Gud vil forunde ham oftere at komme did tilbage eller ikke; derefter gik han ind i Urtegaarden, fandt Eneboeren i hans Kapel og mælte til ham: „Herre“, sagde han, jeg vil gaa til Skrifte og tage Forlösning for mine Synder“. Eneboeren opfyldte hans Bön og böjede sig ned til ham, og Desiré gik straks til Skrifte og fortalte ham sine Synder og om sin Omgang med sin Elskerinde og hvorledes han först traf hende. Eneboeren gav ham den hellige Kristendoms Hjælp og meddelte ham gode Raad; da han havde signet og bedet for sig, gik han tilbage til sin Hest og saa paa sin Finger og sin Haand, men fandt ikke Guldringen; da blev han opfyldt af Sorg, ti han forstod, at han havde tabt den. Aldrig havde han för været saa bedrövet, men han skyndte sig dog did hen, hvor han plejede at træffe sin Elskerinde, og tænkte, at hun monne være der; han dvælede der hele Dagen og vilde tale med hende; da mælte Herre Desiré: „min skjönne elskede“, sagde han, „hvorfor kommer du ikke til mig? du har frataget mig Guldringen, jeg véd, at det er dig, som har voldet at jeg har tabt den; aldrig vil jeg finde Fred eller Tröst i denne
