der, at han var stor nok til at fare hjemmefra, sendte de ham i Kongens Tjeneste, og han begyndte at vejde alskens Dyr med Hunde, og alle Slags Fugle med Höge, og han lagde saa meget Vind derpaa, at der ikke var nogen bedre Vejdemand hos Kongen. Denne elskede ham som sin Sön, og gav ham snart Hærklæder og gjorde ham til Ridder; derpaa fór han over Englands Sö og opholdt sig en Stund i Normandie, hvorefter han drog til Bretland til Dystridninger, og blev der ved sin Raskhed den berömteste af alle Riddere i Frankrig; han var meget afholdt af alle, som kjendte ham, for sin Ridderlighed og Raskhed. Men hvis nogen Ridder kom fra et fremmed Land for at gjöre sin Drabelighed bekjendt i Dystridninger eller i Ufred, blev han hans Vaabenbroder for at hjælpe ham, at han ikke skulde blive fangen eller overdragen til ubekjendte Riddere[1]. Nu var Desiré ti Vintre udenlands, i hvilken Tid han aldrig drog hjem, forfremmede og forherligede sig ved Hæder og Ære, Velvilje og Venskab hos alle Folk, alt indtil hans Konge sendte ham Bud, at han skulde fare hjem til sit Fosterland. Da han kom tilbage til Kongens Hird, holdt denne ham i den störste Ære og besynderligt Venskab formedelst hans Belevenhed og Raskhed, ti han var den drabeligste Ridder, flink i de haardeste Kampe og skjön af Vækst og Skabning. Saa kjær og afholdt var han af Kongen, at denne ikke vilde tillade ham at forlade hans Hird, alt indtil han drog til Kalatir; da sendte hans Fader
- ↑ Riddernes Vaabenbrödre vare pligtige til at staa dem bi i Faren og udlöse dem, hvis de kom i Fangenskab.
