Desirés Sang.
Nu vil jeg gjöre mig Flid og Umag for at mindes en Tildragelse, til hvis Minde de, som levede i de Dage, gjorde en fager Strengleg til al Slags Sang, Giger og Trommer, og denne Strengleg kaldes paa vælsk Maal Desiré, men paa norsk „den forönskede“, og den var saa fager og behagelig, at der ikke fandtes nogen skjönnere paa den Tid.
I Skotland, som Folk kalde Kalatir, nær ved det Sted, som heder Hviteskog, ved det store Hav, som gaar udover, ligger ogsaa det gule Kapel, hvilket alle de, der have set det, kalde det skjönneste. Der boede i gamle Dage en Ridder, den berömteste i sit Fosterland; alle sine Ejendomme havde han til Len af Kongen af Skotland, han var saa godt gift, som han kunde önske sig, og elskede meget sin Frue, fordi hun var skjön og forstandig; kun i den ene Ting havde de Uheld, at de intet Barn havde, hvorover de sörgede og græmmede sig meget, og bade ofte til Gud, at han skulde tröste dem og give dem en Sön eller Datter og forbarme sig over dem. En Nat, som de laa i sin Sæng, mælte Fruen til sin Ægtefælle: „Herre min“, sagde hun, „jeg har sand-
