Befaling, og de gjorde straks Gildrer for at fange Laustik; de fæstede Lim og Doner paa hver Kvist paa hvert Træ i Haven, saa at de omsider fangede Laustik og bragte den levende til sin Herre. Han blev meget glad og fornöjet over at have faat Fuglen i sin Magt, gik straks ind i Sovekamret og mælte: „Frue“ sagde han, „kom hid og tal med mig; nu har jeg sveget din Laustik, fordi du for dens Skyld har udmattet dig og vaaget længe hver Nat“. Da Fruen havde hört hans Ord, vrededes hun og bedrövedes og bad sin Herre, at han skulde give hende Fuglen; men han kastede den straks i sin Vrede haardt mod hendes Bryst, saa at Fuglen döde og hendes Linkjortel farvedes af dens Blod. Da tog Fruen dens Lig op, græd meget og forbandede alle dem, som voldte Svig mod Laustik, og alle dem, som gjorde Snarer for at svige og fange den; siden tog hun et guldvirket Klæde og indsvöbte deri Fuglens döde Legeme, og rundt om sömmede hun med gyldne Bogstaver, at hun havde Sorg og Harm af dens Död. Derefter kaldte hun paa en af sine Svende, som hun bedst troede, og böd ham at bringe Fuglen saaledes til hendes Elsker, sige ham, hvorledes hendes Herre sveg den og fortælle ham, hvor meget hun sörgede over denne Tildragelse. Da Svenden kom til Ridderen, gav han ham Fuglen og sagde alt, hvad hans Frue havde budet ham. Men han, den belevneste Ridder, harmedes saare over, at Laustik saaledes var svegen af Avind og Ondskab, og lod straks forfærdige til den et gyldent Kar tildækket med et Guldlaag, rundt om besat med dyre-
