Ridder, som var eders kjæreste Ven; men nu have Folk i meget lang Tid savnet ham, saa at ingen véd, hvad der er blevet af ham, og vi have aldeles ikke hört noget til ham. Lad denne Kone gribe og indespærre, indtil hun udsiger, hvorfor dette Dyr hader hende; hun kan sige, hvad hun véd derom; mange underlige Tildragelser have vi set i Bretland“.
Kongen lyttede til og samtykkede i hans Tale og Raad, fordi han var den klogeste af hans Raadgivere. Ridderen som havde ægtet hende, lod han sætte fast, og lod hende indespærre ensom og trænge saa meget, at hun paa Grund af sin Kjærlighed og af Frygt for Kongen udsagde alt, hvorledes det var tilgaaet med hendes forrige Mand, hvorledes de havde taget fra ham hans Klæder og hvorledes han fortalte hende hele sin Skjæbne, hvorledes han skiftede Ham og hvor han fór hen, og sagde, at siden hun lod tage Klæderne fra ham, var han intetsteds set der i Fylket; hun formoder med Vished og tror med Sandhed, at dette Dyr uden Tvivl er hendes Bonde og Herre. Da forlangte Kongen hans Gangklæder af hende, og sagde, at han bestemt vilde have dem, enten det saa behager eller mishager hende, og han lod hende bringe hans Klæder tilbage. Kongen lod dem straks bringe til Bisklaret, men han vilde ikke se paa dem, da de bleve lagte for ham; da sagde Kongens Hovedraadgiver til ham i Enrum, han som för havde givet ham Raadet om Bisklaret: „Herre“, sagde han, „ikke gjör I nu Ret; aldrig vil han tage sine Klæder paa sig i eders Paasyn, ej heller gaa ud af sin Ham i saa manges Nærværelse; I ser, hvorledes det er fat, han föler sig undsélig og beskjæmmet over
