hvad der var paa Færde med hans Herre, og forstod da fuldelig, at de havde besluttet hans Död; han greb derfor raskt sin Kone og kastede hende paa Hovedet ned i Karret; der endte de saaledes begge sit Liv paa en værdig Maade.
Den, som kan skjönne ret og har Skjönsomhed til at skille ret, kan af denne Saga lære, at den som gjör Svig mod en anden og agter at dræbe ham, maa undgjælde for sin Ondskab, og gid han maa komme foran den, som han gjærne vilde gjöre ondt imod.
Men den, som fornorskede denne Bog, raader alle dem, som höre og have hört denne Saga, at de aldrig attraa, hvad andre eje med Rette, hverken deres Gods eller Samliv med deres Ægtefælle, og heller aldrig misunde Næsten hans Lykke eller noget Gode; ti Gud fordeler sine Gaver, som ham synes, giver til den, han vil give, og tager igjen fra dem, som nytte det ilde, eller ogsaa for at lutre og pröve dem som den hellige Job. Heller ikke maa nogen attraa at berige sig ved andres Död; ti mange dö en ynkelig Död, som tiltænke og berede andre en brat Död, fordi Gud vaager over Menneskenes Misgjerninger og onde Vilje og vender mod dem selv de Rænker, de smede for andre. Gud er de Saglöses og Ménlöses Beskytter og Værn, fulde Lykke og faste Borg; han bortrydder og fjærner fra dem Uvenner og alskens Efterstræbelser. Attraar heller aldrig at gjöre Svig og Skjændsel, mod dem, som vise eder Troskab og god Tjeneste, Hæder og Ære; ti de ere de daarligste i dette Liv og de elendigste i det andet Liv, som her paa Jorden gjengjælde godt med ondt.
