sagde han: „til hvad Nytte eller hvorfor föler jeg saadan Sorg og gjör mig saadan Uro? endnu véd jeg jo ikke, hvor vidt denne Frue vil finde Behag i, at jeg er hendes Elsker; men med det förste skal jeg faa at vide, om hun har fölt noget til det, som jeg föler; nu vil jeg afstaa fra og holde op med denne taabelige Sorg, som er forbunden med Elskovs Uforstand og Afsindighed, og som plager mig saa meget, at jeg hverken faar Ro eller Hvile; men nu er det længe siden jeg var paa Jagt“.
Da det begyndte at dages, stod han straks op og klædte sig paa, denne mægtige Mand og Hövding over hele Riget, som havde lidt saadan Pine om Natten; han stod op og gik straks paa Jagt. Men snart kom han tilbage og sagde, at han var meget syg, gik straks ind i sit inderste Sovekammer og lagde sig i Sængen. Hans Raadgiver og Rigsforstander blev bedrövet og sorgfuld over sin Herres Tungsind, men han véd ikke, hvilken Sygdom han har; ti hans egen Kone er Aarsag i hans Herres Sygdom; hun stikker og spidder ham, hun piner ham og plager ham; hun er hans Feber, men kan ogsaa være ham til Saarbod. Men for at skaffe sig Skjæmt og Glæde, sendte han Bud efter hende for at tale med hende; da sagde han hende og synte hende hele sin Vilje, og kundgjör hende, at han dör for hendes Skyld; hun kan frelse, hun kan helbrede ham, hvis hun vil; hun kan ogsaa blive hans Död, hvis hun vil saa ilde.
„Herre min“, sagde den skjönne Frue, „I maa give mig Frist med mit Svar; ti jeg kan ikke overveje eller fatte min Beslutning denne förste Gang. I er Hövding over et stort Rige og af höj Værdighed;
