kunde blive saadant Tvivlsmaal, at hans Herre behövede at bekymre sig derom; derfor fór han med sine Riddere og Hirdsvende jævnlig ud for sin Fornöjelse med Hunde og Höge for at veide Dyr og Fugle. Men hans Raadgiver havde en Hustru til Ægtekone; for denne Frues Skyld kom der siden Harm og Sorg over hele Riget; ti hun var saa skjön i Legems Vækst og Fagerhed, som om Naturen havde skjænket hende alt, hvad der hörte til Skjönhed. Der var ingen saa kysk eller renlivet Munk i hele Riget, at han jo, naar han en liden Stund saa hendes Aasyn og Udseende, straks maatte vende hele sin Hu til hende og elske hende af sit ganske Hjærte.
Herre Ekvitan, som var Herre og Hövding over det Land og Rige, hörte Berömmelsen af hendes Fagerhed og Fortræffelighed, at ingen i hele Kongeriget var saa skjön som hun. Han sendte hende hyppig kjærlige Hilsener og rige Gaver og havde ofte Lyst til at komme i hendes Selskab; derfor besluttede han en skjön Dag med et lidet Fölge at gjöre en Lystfart til den Borg, hvor hans Raadgiver boede og den skjönne Frue var. Hun herbergede ham der om Natten, da han kom fra en Lystjagt; nu taler han med hende saa meget, ham lyster, og nu kan han vise hende hele sin Tilböjelighed og Vilje, og han fandt hende forstandig og hövisk, velvillig, blid i Ord og sömmelig i Hirdsæder, og hun behager ham mere end alle de, der för vare faldne i hans Smag. Ved denne Samtale blev han saa opflammet af Kjærlighed til hende, at han ikke fik Hvile eller Sövn hele Natten for denne Frues Skyld, til hvem han nu har vendt hele sin Hu; saa er han i sit ganske Hjærte ved
