for at pröve sit Ridderskab; da han kom derfra berömt og sejrsæl, herbergedes han om Kvelden i Nonneklosteret og sagde da til Abbedissen, at han vilde se Möen; hun kom straks did, som Abbedissen sagde; da saa han, at hun var overordentlig skjön og hövisk, forstandig og oplært i belevne Sæder, og han ytrer, at han er beskjæmmet, hvis han ikke vinder denne Mös Kjærlighed, fordi han aldrig havde set nogen anden, der behagede ham saa vel eller syntes ham saa elskelig. Men det synes ham vanskeligt at befatte sig med denne Kjærlighed, ti han finder, at hvis han gjör hyppige Besög der, kunde Abbedissen skjönne, hvad han vil og hvad det er, han farer efter, og da vil hun ikke tillade hende at komme der, hvor han er. Derfor tænkte han paa at berige Staden med sine Ejendele og gjöre den evindeligt Gavn for at blive berettiget til at komme og dvæle der, saa længe han lyster; da gav han rige Ejendele til deres Brödrelag, men han synes meget bedre om Möen end om alle deres Bönner. Da han nu havde Ret til at komme der, besögte han dem ofte og talte med Möen; saa meget bejlede han til hende og saa meget lovede han hende, at hun gav efter for hans Bönner og gjorde hans Vilje paa elskelig Maade.
En Dag derefter talte han med hende. „Nu er det saa, min kjæreste“, sagde han, „at du har gjort mig til din Elsker; far nu fuldstændig bort med mig herfra; ti du kan med Vished vide, hvad jeg vænter, at, hvis Abbedissen faar Underretning om vort Samliv, da vil det ikke hue hende vel, og hvis du her undfanger og bliver svanger under hendes Opsyn, da vil hun vredes og jage dig bort. Hvis du nu vil
3
