Ædelsten, som heder Granat; men rundt om Stenen vare Bogstaver indhugne. Dernæst tog Möen imod Barnet, gik straks ud af Sovekammeret og kom saa til en stor Kongevej, der förte til en tyk Skov, paa den Tid af Natten, da Folk sove og alle hvile. Saa fór hun igjennem Skoven med Barnet og fulgte altid Kongevejen; da hun saaledes gik der ensom, hörte hun langt borte paa höjre Haand Hundes Gjöen og Haners Galen, hvoraf hun slutter, at der visselig maa være en Landsby; hun stævnede da med stor Il did hen, hvor hun hörte Hundene gjö, og kom til en ansélig og afsidesliggende Landsby, hvor der boede Nonner med en Abbedisse over sig. Hun saa da Kirken, Forgaarden og en stor Stenvæg, gik did med stor Hast, stansede foran Kirkedören og lagde Barnet, som hun bar, ned ved Siden af sig; derpaa knælede hun med stor Ydmyghed og begyndte sin Bön med disse Ord: „Herre Gud“, sagde hun, „du almægtige Fader, for dit hellige Navns Skyld, hvis det er din Vilje, da beskyt dette Barn i din Miskundhed, at det ikke fortabes“.
Da hun sluttede sin Bön, saa hun sig tilbage og opdagede et stort Asketræ med mange og tykke Kviste til at gjöre og give Skygge om Sommeren mod Solens Brand; derfor var Træet plantet; der lagde hun Barnet og skjulte det under Guds Beskyttelse og Varetægt, fór saa hjem igjen og sagde sin Frue, hvad hun havde gjort med det. Men paa det hellige Sted, hvor Barnet var lagt, var der en Portvogter, der tillige var Klokker og plejede at ringe og oplukke de Kirkedöre, som behövedes til Bönnen, for at alle skulde have bekvem Indgang, som vilde höre den
