kelse, men gjorde intet derved, uden hadede og skyede sin gode Ægtehustru og havde siden altid Mistro til hende, saa at han lod hende bevogte i et trangt Fængsel uden nogen hendes Bröde.
Men hendes Grannkone, som löj paa hende og bagvaskede hende uden Grund, undfangede og blev frugtsommelig i samme Aar, og gik svanger med to; nu har Gud hævnet hendes Granne, og da hendes Tid kom, födte hun, sig til Harm, to Dötre; hun blev meget ulykkelig derover og sörgede harmelig over sig selv. „Elendig er jeg nu“, sagde hun; „hvad skal jeg gjöre? aldrig vil jeg herefter blive æret og agtet, aldrig nyde Hæder eller Venskab, Berömmelse eller Pris; visselig er jeg beskjæmmet; mine Frænder og Venner ville altid fornegte mig og aldrig være mine Venner, naar dette spörges; ti overalt, hvor denne Begivenhed bliver bekjendt, har jeg i Forvejen dömt mig selv, fordi jeg paasagde alle Koner, da jeg opdigtede hin Usandhed, at ingen Kone kunde föde eller faa to Börn paa én Gang, uden at to Mænd havde haft Omgang med hende; men nu er det tydelig vist mig, at jeg har födt to Börn af én Mand, og nu er min Skjæbne elendig. Den, som belyver en anden og finder sin Lyst i at bagvaske andre og bringe dem for Fald, kan ikke saa nöje vide, hvad der kan hænde ham selv; ti bedre og agtværdigere Mænd kunne komme i Vanrygte, end de, som dadle andre Folks Liv og laste dem, men aldrig ville höre om sine egne Fejl. Men for nu at værge mig selv for Skam og Skjændsel, vil jeg myrde den ene Pige; ti heller vil jeg böde for dette Manddrab hos Gud, end se mig udsat for at hades og skyes af alle mine Slægtninge og
