Eskjas Sang.
Her fortæller jeg eder en anden Begivenhed efter en anden Saga, hvorom der blev gjort en Sang, som Bretonerne kalde Eskjas Sang, men jeg vil fortælle eder efter min Kundskab.
I Bretland boede der for lang, lang Tid siden to Riddere, der vare gode Granner og de fortræffeligste Kammerater, mægtige og rige paa Penge og Gods, raske og kjække i Ridderskab, meget höviske i Belevenhed og alle gode Hirdsæder; og hver havde de sig en skjön Ægtehustru. Og det bar saa til, at en af dem blev frugtsommelig med sin egen Mand; hun bar sit Foster til den sædvanlige Födselstid og födte da Tvillinger, to fagre Svendbörn, hvorover hendes Husbonde blev meget glad. Nu om denne skjönne Begivenhed og den Glæde, Ridderen havde af hendes Undfangelse, sendte han Bud til sin Granne og bedste Ven at komme til ham og ved Daaben være Fadder til en af hans Sönner og give ham sit Navn. Da nu denne mægtige Ridder sad over Madbordet, kom hans Vens og Grannes Sendemand og lagde sig paa Knæ foran hans Bord, hilsede ham og fremförte sit Ærende; Ridderen takkede Gud og gav sin Vens Sendemand en god Hest; men Ridderens Kone, som sad hos ham
