til Hulen og skyndte sig igjennem den; dernæst kom hun til sit Fosterland og sin Husbonde, og levede mange Aar med ham; men han omtalte slet ikke, hvad hun havde forbrudt sig. Saa aldeles gik det ham af Minde, som om han aldrig havde vidst det; han hverken gjorde hende Bebrejdelser eller talte haanende Ord til hende. Da hendes Sön var föd, lode de ham omhyggelig fostre; alle ærede og elskede ham, Jonet blev han kaldt. I hele Kongens Rige fandtes ingen saa skjön som han, eller hans Jævning i Vænhed og Kjækhed; han var overordentlig mild og saare tapper. Da han var fuldvoksen, blev han gjort til Ridder. Hörer nu, hvad der tildrog sig i det samme Aar. Paa den hellige Arons Höjtid, som bliver holdt og fejret i Karlunborg og mange andre Borge, var hendes Herre indbuden til Festen med sine Venner, som Landets Sædvane var; han udrustede sig rigeligt hjemmefra og havde med sig sin Sön og sin Ægtefælle. Det bar da saa til, at han drog did; men paa Vejen fore de vild og vidste ikke, hvor de vare komne hen. Men i Færden med dem var en ung Mand som gjorde sig til deres Vejviser og förte dem ad en Vej saa længe, at de kom til et saa fagert Kastel, at der i hele Verden ikke fandtes Magen dertil i Skjönhed; inden Kastellet var der et Kloster, hvor der boede de mest renlivede Mænd. Der toge de ind, som skulde til Höjtiden; i selve Abbedens Herberge bleve de rigeligt betjente og værdeligt hædrede. Om Morgenen gik de i Kirke for at höre Messe först og siden fortsætte sin Rejse; men da kom Abbeden hen til dem og bad meget, at de skulde dvæle der og modtage hans Beværtning.
