Slot bliver der da stor Sorg, og hvis du bliver funden her, ville de pine dig og dræbe dig med Spyd; ti alle mine Mænd vide, at du er Skyld i min Död; nu er jeg sorgfuld og bekymret for dig“. Da svarede Fruen ham: „hvis jeg vender tilbage til min Ægtemand, vil han dræbe mig“. Da sagde Ridderen: „saa skal det ikke være“, kvad han, gav hende et lidet Fingerguld og sagde: „aldrig skal din Herre mindes din Forseelse eller hvad du har misgjort, saa længe du bevarer dette Fingerguld; tværtimod skal han hædre og ære dig“. Derpaa gav han hende sit Sværd og lod hende sværge ved Gud og alle Helgene, at hun ikke skulde lade nogen faa dette Sværd, men gjemme det til sin Sön, indtil han blev en voksen Mand, fuldkommen i Vækst og en kjæk og drabelig Ridder. Da skal hun og hendes Sön fare hjemmefra til Besög i et Kloster, hvor de skulle se et Gravmæle; og der skal det blive dem nöjagtig fortalt, hvorledes Svendens Fader var bleven dræbt og svegen. Da skal hun give sin Sön Sværdet og sige ham, hvorledes det tildrog sig med hans Födsel og hvem der var hans Fader; saa monne de se, hvad han vil tage sig fore.
Da han havde sagt dette til hende, gav han hende en kostbar Kaabe og sagde, at hun maatte skynde sig bort; hun fór da bort med Fingerguldet og Sværdet, som var hende mest til Tröst. Da hun var kommen ud af Borgen og næppe en halv Fjerding bort, hörte hun alle Borgens Klokker ringe og deres Jammerraab og sörgelige Lader, som vare i Slottet; da voksede hendes Sorg, hun faldt fire Gange i Afmagt, og da hun kom til sig selv igjen, stævnede hun
