uden Daddel og ond Omtale; da skal du straks se mig hos dig og faa din Vilje“.
Da han havde hört dette, blev han meget glad og takkede hende med mange Taksigelser, kyssede hende og tog hende om Halsen. Men Möerne, som havde bragt ham til Teltet, iförte ham pragtfulde Klæder; da han saaledes var prægtigt klædt, saa man, at han var den skjönneste Mand, og han spiste da Natverd der med sin elskede, som det ikke sömmede ham at forlade; det skortede ikke paa alskens herlige Retter; men Ridderen lod det smage sig vel med at kysse og omfavne sin Elskerinde. Da de rejste sig fra Natverdsbordet, förte de hans Hest til ham; han besteg den, tog Afsked og red tilbage til Borgen, idet han tænkte meget paa denne Tildragelse og undredes i sit Sind, hvorledes dette vilde gaa.
Da han kom hjem til sit Herberge, fandt han sine Mænd prægtigt klædte og havde den Nat et rigeligt Bordhold, uden at nogen vidste, hvorfra de Midler kom. Han sendte Bud over hele Borgen, at alle Riddere, som trængte til Hjælp, skulde komme til ham, modtog dem rigeligt og lod dem traktere vel og værdelig. Janual gav da mange og rige Gaver, löskjöbte dem, som vare fangne, opklædte omvankende Spillemænd; der var ingen fremmed eller hjælpelös, uden at han gav ham rige Gaver. Janual lever nu i megen Glæde baade Nat og Dag, fordi han ofte talte med sin Elskerinde og hun retter sig ganske efter hans Vilje.
Nu, efter hvad mig er fortalt, i det samme Aar om Sommeren efter Jonsok gik tredive Riddere af Kongens Folk ud sammen for at skjæmte sig i Haven
