han kaldte da Harpeslageren til sig og sendte ham til hende med Forsikring om, at han snart vilde blive fuldkommen helbredet; da denne kom tilbage, fortalte han Ridderen, hvor meget Pigen elskede ham. I den Glæde, han nu fölte over Möens Elskov, sagde han til Harpeslageren, at han skulde sætte en ny Melodi, den fagreste han kunde opfinde, om sin bedste Ven Gurun og hans Kjærligheds Begyndelse og Fremgang. Denne gjorde straks, som Ridderen bad ham, og digtede den fagreste Strengleg om hele den Tildragelse lige til Enden. Denne Strengleg udmærker sig ved den skjönneste Melodi og heder Gurun. Saa snart Gurun var helbredet og læget for sine Saar, bortförte han hemmeligt Möen fra Dronningens Loftsal efter Harpeslagerens Raad, af hvem han var en stor Ven, og tog med sig baade ham og Dvergen; de droge alle sammen til Kornbretaland, hvor Kongen tog vel imod dem. Siden viste Gurun sig som den bedste Ridder, haard i Vaaben, kraftig, stærk og rask, saa at der paa den Tid ikke fandtes hans Mage.
Mange fortælle denne Saga paa en anden Maade, men jeg har aldrig læst andet, end hvad jeg nu har sagt eder.
