Side:Stipendiat Dons's Forelæsninger ved Universitetet.djvu/13

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

disse Principer selv med deres effektive Udvikling og Gjennemførelse, hvilken ofte først naaes ad lange Omveje; i dette Tilfælde er det faktiske Forhold at ingen Forsoning er kommen istand, at de Hegelske Apriorister i ligesaa høj Grad er væsentlig upaavirkede af Empiristerne som disse af hine. Et saadant Gjæringsstandpunkt er derfor hos begavede Elever af Professor Monrad uundgaaelig — undgaaelig kun hos meget ubegavede — og maa ogsaa i Forening med den formelle Begavelse, som Hr. Dons har vist sig i Besiddelse af, antages fortrinlig skikket til at vække videnskabeligt Liv og Interesse. Overhoved maa hos os en Docents Optræden, der ikke staar i saa nært Forhold til Hegelianismen, som baade Monrad og jeg staar, ansees for Afhjælpning af et væsentligt Savn.

Hvad endelig angaar den mere specielle videnskabelige Gehalt, om man vil, Indholdets, hvilken dog naturligvis ikke fuldstændig kan adskilles fra Argumentationens, da finder jeg heller ikke, at man i saa Henseende kan bryde Staven over de heromhandlede Forelæsninger. Der bliver her formentlig to Spørgsmaal at besvare, nemlig først, om de indeholder Nyt af videnskabelig Betydning, og dernæst, om de overhovedet er i Niveau med