Hopp til innhold

Side:Snorre Sturlesøns norske Kongers Sagaer (Aall) 1.djvu/60

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses

Part af Víngulmørk, og efter Gandalfs Fald alt Riget, eller Resten af samme Land indtil Raumelf. Det er alene heraf tydeligt nok, at Víngulmørk har strakt sig langt videre mod Nord, end Borgesyssel. Folloug saavel som det nuværende Agersherred hørte ei til Romerige (see Saml. t. d. Norske Folks Sprog &c. II. 104), det maatte altsaa høre til Víngulmørk. I Har. Haarfagers S. C. 14 fortælles det ogsaa, at Kongen lod straffe mange af Indbyggerne paa Romerige, Vestfold og i Vingulmørk for deres Frafald, og stævnede i den Anledning Thing ogsaa paa Folldin. Efter at have bragt Alle tilbage til Lydighed i de tvende sidstnævnte Provindser, drog han til Romerige, hvor han brugte samme Fremgangsmaade. Ved dette Folldin (see Har. Haarf. S. C. 14), der i Diplomer fra 13de Aarhundrede og senere stedse skrives Follo (á Follo), kan allene forstaaes Folloug, da Vestfold aldrig findes saaledes benævnt (cfr. Hak. Hak. S. C. 32). Naar Víngulmørk, som anført, kommer til at udgjøre Landstrækningen i Øst, Nord og Nordvest omkring Folden- (Christiania-) Fjord, da bliver først Schønings Derivation af Navnet aldeles rimelig (Norg. Hist. I. 362). Han udleder det nemlig af Víngull, en omdreiet Vidie eller et omsnoet Reeb. Stæderne Borgs eller Sarpsborgs og Oslos Anlæggelse, den første af Olaf den Hellige 1016 eller 17, og den anden af Harald Haardraade omtr. 1060 — har foranlediget en forandret Inddeling af Landene i Viken (see Har. Haarf. S. C. 14), hvilken dog neppe er indtraadt førend længe efter. Saaledes opstod Borgarsýsla, der strakte sig fra Kamhorn (Kambo ved Moss) til Svínasund (Magn. Lagab. Testam.), og kom altsaa til at bestaae af a) den søndre Deel af Víngulmørk, nemlig: 1, Lýsadalr eller Hofvina (Hovinds) Annexsogn til Spydeberg; 2, Vímar eller Spjótabergs (Spydebergs) Hélina (Heli) og Skygþveita (Skibtvets) Sognem af hvilke de første tvende kaldtes Uppvímar; ogsaa Lýsadalr regnedes til Víma Skibrede; 3, Válir eller Vála (Vaaler) Sogn med 4, Svindalir elller Svindala (Svendals) Sogn; 5, Túnir med Rólfsøy, eller Túna og Glymheima (Glemminge) Sogne, som tilligemed Krákrøy (Kragerøen) udgjorde Túna Skibrede; 6, Ódinsøy (Onsø, der endnu i Slutningen af 16de Aarhundrede var en Ø — Claus. Norg. Beskr. S. 28) eller Kolbergs Sogn; 7, Þesalr eller Roda (Raade) Sogn og 8, Varna eller Ryggihofs (nu Rygge og Mosse) Sogne med Jólundr (Jæløen — see foran). b) En Deel af Álfheimar, nemlig 1, Frøy- eller Freylønd (Frøland), d. e. Bodstada (Baastad) og Þrygstada (Trøgstad) Sogne, med Undtagelse af sidstnævnte Sogns vestligste Deel i Syd for Øieren Sø, som hørte til 2, Eid, hvilket senere omtrent udgjorde det samme som Askheims (Askims) Sogn; 3, Heggin (Hæggen), d. e. Eidsbergs, Þreginborgs (Trømborgs) og maaskee Herolanda (Herolønd, nu Herlands) Sogne, i alt Fald regnedes sistnævnte Sogn til Heggins Skibrede; 4, Skaun, d. e. Rakkastada, Ós og Digranes (Degernæs) Sogne; 5, Varteigar eller Varteigr (Vartey) Sogn; 6, Skjalbergs (Skjebergs) Sogn, Ingrudalr (Ingedal) eller Ingardals Sogn og Ullarøy (Ullerøds Sogn, der fordum var en Ø, hvilket allerede Navnet tilkjendegiver); 7, Aumord eller Amord (Aumurd), d. e. Borgar (Borge) Sogn med den østenfor Glommen liggende Deel af nuværende Frederikstads S., samt en liden Deel af det tilgrændsende Skjebergs S.; med Þórsnes eller Holms S. udgjorde Ámord Ábyggja Skibrede; 8, Hvolar, Hvâlir eller Hvala (Hvaløernes) Sogn, en Gruppe Øer, hvoraf de betydeligste ere: Lóndir (Lon-Ø eller Vester-Ø), Spjór (Spjer), Asmálir (Asmal-Ø), Hvâløy (Kirke-Ø), Sandøyjar (søndre og nordre Sandø), Herfyl (Herføl), Papøy (Papper-Ø) o. s. v.; 9, Bergs, Ásakra (Asaks) og Rodka (Rokke) Sogne; 10, Idd eller Idda Sogn, og endelig 11, Markir, Aramarka (Aremarks) og Øyamarka (Ødemarks) Sogne, Rødanes (Rødnæs) Sogn samt Rymsskógr (Romskougs) Sogn. Borgesyssel var inddelt i 16 Skibreder og havde før Reformationen, med Undtagelse af Staden Sarpsborg, 48 Kirker (nu 39, Stæderne ikke medregnede). Den øvrige og langt betydeligere Deel af Víngulmørk tilligemed Lídir og Syllíngadalr (Lier Præstegjæld) af Vestfold, fik efter Staden Osló Navn af Oslóar-sýsla, hvortil og hørte Morsadalr (nu Haabøls Præstegjæld). Først med det 13de Aarhundredes Begyndelse forekommer dog disse Navne i vor Historie, imedens de ældre Navne Alfheimar og Víngulmørk forlængst vare forsvundne.

Agdir eller Egda-fylki (á Ögdum) d. e. Landstrækningen fra Gjærnæs-Tangen (Rygjarbit) i Øst indtil Aaen Sire (ford. Sira eller Syra) . Det deeltes i Austr-Agdir fra Østgrændsen til Oddernæs (ford. Óttranes) ved nuværende Christianssand og Vestr- eller Nordr-Agdir derfra til Aaen Sire. a) Austr-Agdir bestod hen i Middelalderen af Geriksstada (Gjerrestads) og Sundaleids (Søndeløvs) Sogne i Sundaleids Skibrede, Djúpvâga (Dybvaags), Holta (Holts), Flygsstada (Fljugstada, nu Flougstads), Módgulands (Østre Molands) og Þrumo (Tromø) Sogne, i Streingreids Skibrede. (I sidstnævnte Sogn, vel omtrent hvor Arendal nu ligger, forekommer allerede først i 14de Aarhundrede et Sted, formodentlig en Handelsplads, under Navn af Nidarós á Ögdum). Øyastada Sogn med Kongsgaarden Nidarnes (nu Nedenæs) samt Frøy- eller Freylands (Frolands) Sogn beliggende langs Nid Elven; Fjøru (Fjara, nu Fjære), Landvíka og Eids