Side:Snorre Sturlesøns norske Kongers Sagaer (Aall) 1.djvu/53

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses

Raumaríki indbefattede i Middelalderen foruden det nuværende Romerige, ogsaa Ódalr (nu Oudalen). I den ældste Tid maae dog de i Øst for Glommen (ford. Raum-elfr) og Søen Øyeren (ford. Eyna, Øyja- eller Eyja-Vatn) liggende Egne af denne Provinds have udgjort en Deel af de Gamles Álfheimar (see Cap. 53). Det egentlige Raumaríki bestod i Middelalderen af følgende mindre Bygdelag: 1, Ignardalr, d. e. den paa Vestsiden af Øyeren liggende Deel af Enebaks Præstegd.; hvad der af samme Præstegd. ligger paa Østsiden af bemeldte Vand, kaldtes Nesit (á Nesino); 2, Ræling, nu Relingens Annexsogn til Fedt; 3, Leirheimsskógr, nu Lørenskougs Annexs. til Skedsmo Præsteg.; 4, Gjóleid, d. e. Skedsmo Sogn med Undtagelse af den i Øst for Leer-Elven (ford. Leira) liggende Deel af samme; 5, Nitjudalr, nu Nittedalen; 6, Hakadalr, nu Hakedalen; 7, Læheimr (Lææm, Læm), d. e. nuværende Gjerdrums Præsteg. tilligemed Holter Annexs. af Nannestads Præsteg. Det første kaldtes Sunn-Læm eller Læheim, og det andet Nord-Læheim; 8, Skaun indbefattede Sørums Hovedsogn, med Undtagelse af den Deel af samme, som er beliggende paa den søndre Side af Glommen, der kaldtes Sandin. Rømua (Raumá?) deelte denne Egn i øystra- og vestra-Skaun; 9, Gauteid, d. e. Frogner Annexs. til Sørums Præsteg.; 10, Vésongh indbefattede den sydvestlige Deel af Ullensagers (ford. Ullínshofs) Hoveds.; 11, Kísa, indbef. den norldige og østlige Deel af samme Sogn; 12, Jæsheimr (eller Jasheimr), indbef. Hovdinds Annexs., hvoraf den nordlige Deel igjen havde Navn af Skagumó, og den vestlige af Móar (á Monum); 13, Vestþorp, indbef. Nannestads Hovedsogn med Bjerke Annexs.; 14, Austþorp eller Eid, indbef. den Deel af Eidsvolds Præsteg., som ligger i Vest for Vormen Elv; 15, Dúráll, indbef. den i Øst for Vormen liggende Deel af samme Præsteg.; 16, Urdadalr, nu Hurdalens Hovedsogn; 17, Fægringar, nu Feiringens Annexs.; 18, Starahvarf, indbef. Fenstads Annexs. til Næs Præsteg., hvilken Egn ogsaa havde Navn af Vermu- eller Varmudalr (af Verma eller Varma, nu Vormen); 19, Rofdalr kaldtes Strækningen langs Vormen og Glommen paa den vestlige Side, idetmindste fra Gd. Blegstad i Fenstads S. og ned til Udenæs Kirke; 20, Blakir (Blokir eller Blaukir), nu Blakjers Annexs.; 21, Aurskógr, nu Urskogs Hoveds.; 22, Fit, indbef. den Deel af nuværende Fets Hovedsogn, som ligger i Øst for Glommen og Øyern; 23, Akrar kaldtes derimod den Strækning af samme Sogn, samt af Skedsmo Sogn, er beliggende imellem Glommen og Leer-Elven (ford. Leira); 24, Høylønd, nu Hølands Præstegjæld med Undtagelse af 25, Setskógr (eller Sétskógr), nu Sitskougen, den østlige Deel; Heimnæs Sogn kaldtes ytra Høylønd; og endelig 26, Ódalr (Oudalen), der fordum, som nu, indbef. Straums (Strøms), Ullarheims (eller Ullernis, nu Ullerns), Uppstada (Opstad), Sands og Ingra-Mós (Mo) Kirkesogne. Til Rauma-fylki var tillige Sóleyjar (Soløer) henlagt, ligesom det endnu er Tilfældet i geistlig Henseende. Det bestof af tvende Halvdele eller Sysler, den nordre og den søndre Deel, uden at det dog sees hvad enhver af disse har indbefattet. Rauma-fylke var ogsaa inddelt i tvende Provstier, nemlige Raumarikis og Sóløya Prófastdømi. Romerige var desuden inddelt Tredinger, hvilke vare Nes-þridjúngr, Ullínshofs (Ullensagers) þridj. og Sudrheims- (Sørums) þridj., men man finder ikke hvoraf disse bestode. Indbyggerne kaldtes Raumar (see om Raumarike Saml. t. d. Norske Folks Sprog &c. 2 B. Bind. S. 99 ff.).

Cap. 49. Heidmørk eller Heina-fylki (Heidmarka-fylki) bestod, foruden det nuværende Hedemarken, ifølge Diplomer fra 14de Aarhundre, ogsaa af de tvende Præstegjelde Biri og Vardal. Det var i Middelalderen deelt i tvende Sysler, «den søndre og den nordre Deel af Hedemarken» (sydri- ok nørdri lutiná Heidmørkinne). Det søndre Syssel bestod af: 1, Skaun, et almindeligt Navn paa hele den Strækning langs Mjøsen (Mjors) som nu udgjør Stange Prestegjæld, hvoraf den søndre Deel, omtrent fra Soten-Odden, kaldtes Skóga-bygd, hvis sydligste Deel, fra Korsødegaards-Viken, igjen havde Navn af Mjorsskógr, nu Morskougen (Mjøsskougen); 2, Austbú eller Rúmadalr (og Rúdmudalr), nu Romedals Præsteg.; 3, Fauskar (á Fauskum), nu Løitens (Lautina) Præsteg., som inddeltes i disse Fjerdinger: Álls-fjordúngr, Músa-fj., Hofs-fj. og Bergs-fj. den sydøstlige; 4, Rídabú (Rídæbú), nu Vangs Præsteg.; deraf havde den vestlige Deel, ligesom endnu, Navn af Fúrnes. I Rídabú, og omtrent i Midten af Fylket, laa i over 400 Aar den betydelige og blomstrende Stad Hamar, hvorom længer hen. Det nordre Syssel bestod af: 1, Svadabú, nu Ringsagers Præstegjæld, med Undtagelse af Brottum Sogn. Deraf havde Hovedsognet Navn af Vélong, hvis sydlige Deel i det ringeste hedte Lóm-herad. Den nordlige Deel af Svadabú, i Syd og Øst for Mo-Elven, kaldtes Forberg; den nordvestlige Deel, i Nord for bemeldte Elv, havde navn af Rind, der synes at have strakt sig til Brjótheimr, nu Brottum Annexs., den nordligste til Gudbrandsdalen grændsende Deel af nuværende Ringsagers Præsteg., og endelig