Side:Snorre Sturlesøns norske Kongers Sagaer (Aall) 1.djvu/50

Fra Wikikilden
Det oppsto et problem da denne siden skulle korrekturleses

Cap. 43. Síl eller Síli, nu Sæla-Ø i Søen Mälaren.

Skán eller Skáney (ogsaa Skaun), nu Skaane, den sydligste Deel af den nordiske Halvø, hvorfra Ordet Skandinavien har dets Oprindelse (see Saml. t. d. Norske Folks Sprog &c. 2 B. S. 534). Her var de Danskes ældste og egentlige Sæde (Suhms Hist. af Danmark I. 13). Derfor gives hos Skaldene den danske Konge Navn af Skánúngagramr. Indbyggerne kaldtes Skánúngar.

Cap. 44. Ræning. «En ualmindelig stor dobbelt Ringmuur, eller Kreds af store sammehobede Stene beliggende paa en Skovhøide paa Fogdöen i Mælaren kaldes endnu Ränningeborg ved Landsbyen Ränninge». (Gejer Sv. Häfd. I. 519).