Ja vengt nu bare, skal De se, hvis De har noget ekstra for Dem selv.»
Else søgte at overbevise hende om at hun tog fejl, men mærked snart at det var frugtesløst, og opgav det.
«De skulde bare vide hvorledes de har behanglet mig,» snakked frk. Thomsen videre: «Jeg har vært låset inge i 7 uger, og så har de ta't mig med magt, og har hældt kloral i mig. – Den frk. Schrader er selve Bélzebub, ja, det siger jeg – selve Bélzebub, og Maren er endda værre.»
«Nej,» sa Else og rysted hodet. «De ta'r rigtignok fejl.»
Der kom et ophidset udtryk på frk. Thomsens blege barneansigt. «Maren har knebet mig, og holdt mig om hångledene, så jeg havde blå mærker efter det,» sa hun vredt. «En gagn blev jeg så rasende, at jeg slog min paraply istykker på hendes ryg.»
«Fy, det var stygt.»
«Nej,» sa frk. Thomsen. «Det var just tilpas; de bruger hende til spiong. De må ikke sygnes, det var grimt gjort af mig, fru Kant,» hun tog Elses hånd og la sit hode let mod hendes skulder, mens hun kég op til hende med et bedende blik.
