Thomsen. «Hun er bare nysgjærnig fordi det er en ny patient.»
«Kom her hen, kom her hen!» vedblev fru Henderson.
Else nærmed sig nølende sengen.
Med ét kasted fru Henderson sig på knæ, rakte sig ud over sengekanten, og greb med lange, magre fingre gramsende efter Else. Else vilde flygte, men fru Henderson havde alt fåt slåt sin arm fast om hendes hals, og trukket hendes ansigt ned til sit. Hun stirred liksom slugende på hende, mens en stram ånde stod ud af hendes åbne mund, og spurgte så med de forrige fæle ansigtsgrimaser: «Hvad heder De?» hvorpå hun la sit fremstående øre tæt hen til Elses mund. Det hele var gåt for sig i et nu.
Else rev sig forfærdet løs, og løb hen og klynged sig til frk. Thomsen, der var blet stående i døren.
Fru Henderson stirred forbauset efter hende. Så kaldte hun på frk. Thomsen, der straks gik hen til hende og skreg ind i hendes øre, at den fremmede dame var en ny patient, der hed fru Kant.
«Nå,» sa fru Henderson, der atter stod oprejst i sengen. Hun så surmulende på Else, gav sig så til at skjære ansigter og vinked hende
