for længe efter at nornen havde slukket gassen, var hun bleven holdt vågen af sine naboersker. Hun vendte sig mod væggen og døsed hen, men blev straks skræmmet op af at nogen kom ind, og begyndte at rage og rasle med kakkelovnen. Hun lå ganske stille, og håbed på at når dette var overståt, hun da atter skulde døse hen, hvilket hun også gjorde. Men så kom Maren med theen og sa højt og vækkende: «Værsgod frue.»
Else vendte sig sukkende om, og sa til Maren, at hun 1000 gange heller vilde ha undværet theen.
Maren forklarte at det gik ikke an. Klokken ½ 11 kom stuegangen, og så skulde værelserne være gjort istand, patienterne ha spist frokost, osv.
Da Else havde klædt sig på, gik hun ud på den lange koridor og spaserte frem og tilbage på løberen. Hun gik langsomt, lidt vaklende, for legemet kjendtes så tungt, og knæerne var så kraftløse. Dørene ind til værelserne stod næsten allesammen åbne, og Maren og en anden pige var i travel virksomhed med lange fejekoste og støveklude. Nogle af værelserne var tomme, i andre lå patienterne i sine senge.
En ung pige med et rent og pillent ydre, lyst, glat hår, opsat i en sirlig nakkeknude og
