sig sådan, den frk. Hall,» hvisked hun. «Men det kommer af, at hun ikke er rigtig i hodet.»
I dette øjeblik gik døren op, og Anne viste sig med frk. Halls kloralglas i hånden.
«Ih gud forbarme sig!» råbte frk. Hall og var i et par tunge spring oppe i sengen, hvor hun dækked sig til med den hvide, svulmende overdyne.
«Nå, her går det nok for sig,» sa Anne, og så sig om. «Hvad er det for et kostume, De er i frk. Thomsen?»
Frk. Thomsen greb sine klær, kyssed hurtig Else til godnat, rakte tunge til Anne og løb ud.
«De siger vel ikke noget,» sa Else til Anne. «De har såmæn ingenting gjort, bare ganske uskyldig moret sig lidt.»
«Nej, det kunde aldrig falde mig ind,» svarte Anne. «Men man skal jo holde respekten oppe. Nu må De forresten i seng, fru Kant. Jeg kommer straks med Deres kloral.»
Else gik hen og sa godnat til frk. Hall, der slog armene om hende og trak hende tæt ned til sig. «Jeg holder så meget af Dem, fru Kant,» hvisked frk. Hall, «og jeg er så glad for mine søde små negerbørn. Jeg har 7 stykker,» hun fjerned Elses ansigt lidt og uden at slippe
