Så går De hen til et menneske, der er bekjendt for sin indsigt og dygtighed i at behandle den slags tilfælde, og så tar han Dem ved kraven, siger De er gal, og putter Dem i hullet, hvor ingen får adgang til Dem.»
«Nå, nå, hullet,» lo overlægen. «Ja, så vilde jeg ganske rolig finde mig i at være der indtil der blev lukket op for mig.»
«Ja det er let at snakke,» sa Else. «Men gud véd om De vilde kunne ta det så nonchalant, når det kom til stykket. Her sidder jeg arresteret for galskab,» vedblev hun oprørt, og ikke engang få vide hvori min galskab består?»
«Ja, der er nu for det første Deres vrede mod Deres mand,» sa overlægen.
Else knytted hænderne, og letted sig i sædet. Så satte hun sig tilrette igjen og sa: «Er det deri min galskab består?»
«Blandt andet.»
«Hos Hieronimus var det min mangel på evne til at kunne beherske mig, min tilbøjelighed til at male abnorme billeder, min søvnløshed. Og her – ja, hvad kan man ikke finde på, når det gjælder at skulle finde på noget.»
«Slå Dem tiltåls,» sa overlægen atter.
«Nej, jeg vil ikke slå mig tiltåls!» råbte Else. «Hvorfor skulde jeg det, når jeg finder,
