XVI.
Else havde fåt en større portion kloral end de foregående aftener. Efter dr. Vibes ordre, havde Maren forklaret. Nu lå hun med ansigtet mod væggen, og vilde sove.
Hvad var dog dette for en underlig lyd? En tuslende, hvislende tisken, der steg og sank, og undertiden gik over i en truende knurren. Hun løfted hodet fra puden.
«You black, dirty pigs, you wampyres, bloodsuckers, you robbers and rascals,» lød det med en gjennemtrængende tydelig hvisken.
Stakkels frk. Hall! Ja, hun havde ret. Hun kunde ikke la være. For ikke at forstyrre Else lå hun nu der og hvisked sine skjældsord. Det var rént rørende.
Else var ved at slumre ind, da et hvinende skrig, ledsaget af banken og larm trængte ind til hende. Hurtig sad hun oprejst i sengen, og lytted. Hun hørte råb, og snak af en høj forskrækket stemme, hastige skridt, lyden af nøgleraslen, og af en dør, som blev lukket op og i, hvorpå det blev stille.
Sukkende la hun sig tilbage på puden.
Lidt efter kom nornen ind. Else spurgte
