«Bryd Dem ikke om hvad hun siger,» frk. Hall greb Else i armen. «Hun er nok sød, men hun er dog ikke sådan rigtig i hodet. Og så er hun så jaloux, det lille fæ.»
«Hvad siger hun?» spurgte frk. Thomsen, og stirred ind i Elses ansigt.
«Jeg siger at De skal sætte Dem, og læse avisen for mig, som De plejer!» råbte frk. Hall.
«He, he, he,» kurred frk. Thomsen.
Else tog plads i sofaen, og frk. Thomsen satte sig på en stol, som hun trak hen under den tilslørede gaskuppel. Hun folded ud avisen, og begyndte at læse med sin snøvlende, monotone stemme.
«Nej det bryder jeg mig ikke om!» afbrød frk. Hall. «Hvad kommer det mig ved om der er plads nok på fattiggården eller ej?»
Frk. Thomsen begyndte på noget andet.
«Uf nej, dette om politik kjeder mig!» afbrød igjen frk. Hall. «Er der ikke noget om mord og drukkenboldter?»
Frk. Thomsen gjennemsøgte avisen. «Jo, her er noget om et barnemord.»
«En ung pige, svensk af fødsel rømte forleden fra sin tjeneste,» læste frk. Thomsen. «Hendes husbongs folk, der ikke kunde begribe grugnen til hendes flugt, gav sig så til at eftersøge hendes
