Hun havde neppe udtalt, før fru Winther påny brast i latter. «Flad som en pandekage, hvad? Skal vi sige det,» hun tørred sine øjne, og pusted ud efter anstrengelsen med at le så meget.
Else ønsked at hun vilde gå. Hun vidste ikke hvad hun skulde svare eller gjøre med dette menneske.
«Kan De li' at jeg kommer ind til Dem, hvad? Opmuntrer det Dem, hvad?» spurgte fru Winther efter nogle øjeblikkes taushed, og så kom atter latteren sprudende.
«Vil De ikke også besøge mig?» forsatte hun lidt efter. «Jeg har et meget bedre værelse. Uf det der,» hun trådte nærmere, og greb med en uvillig grimace i Elses hækletøj. «Sådan noget stas har de også sendt mig – det skulde adsprede mig» – atter lo hun. «Men jeg siger tak for mig. Den slags adspredelser skal jeg ikke ha noget af.»
Nu svarer jeg ikke et ord, tænkte Else. Så må hun da vel gå.
Fru Winther blev stående en stund og så på Else; hendes ansigt dirred af tilbagetrængt latter. Else tog hækletøjet fra komoden, og la det på bordet, flytted nervøst på gyngestolen,
