med en lang stang, og gav sig ilfærdigt til at sæbevaske vindusposten og vægpånelet og døren, mens Else for at nå vaskeskålen lå på knæ i sengen og frøs i trækken, så tænderne klapred.
Så skulde hun frem af sengen, mens frk. Suenson redte den, og så fik hun the og nogle stykker smørrebrød, hvorefter der kom en kone med en vandspand og vasked gulvet. Gasblussene blev slukket, og et gråt dagslys fyldte cellen. Tilsidst gik frk. Suenson og fejed gulvet med en kost på lang stang.
«Gjør De selv rent i alle cellerne?» spurgte Else.
«Ja,» sa frk. Suenson stakåndet, mens hun fejed og fejed. «Det eneste, vi slipper, er at vaske gulvene. Og så skal patienterne ha the, og de fleste af dem må vi vaske og rede og hjælpe med alt muligt.»
Frk. Stenberg gik morgenrunde i cellerne. «Håber, De har sovet godt,» sa hun til Else uden at høre på svaret.
«Så vil jeg sige Dem godmorgen, fru Kant,» frk. Suenson rakte hånden.
«Hvor De må være træt,» sa Else og betragted hendes unge fine ansigt, der var gråt, med indsig i kinderne.
«Ja, jeg er såmæn. Nu har jeg våget i 7
