Han hilste venlig godaften og satte sig på en stol, som frk. Stenberg stilled frem, mens den unge blev stående og så alvorsfuld ud.
Else klaged sin nød og fortalte opbragt, at de havde slidt og revet klæerne af hende.
Reservelægen veksled et blik med frk. Stenberg og sa så: «Ta det roligt, fru Kant.»
«Men denne kategoriske behandling! Hvorfor skal jeg være mellem gale?»
Reservelægen smilte overbærende: «Vi kan da ikke straks begynde at individualisere.»
«Alting har de tat fra mig,» ivred Else. «Og nu siger de, at jeg ikke engang må beholde mit hårbånd!»
Reservelægen betænkte sig og så atter på frk. Stenberg. «Hvor langt er det?» sa han så.
Else løste hårbåndet af og rakte ham det.
«Vi klipper det over i to. De kan vel hjælpe Dem med halvdelen?»
«Ja værsgod, hvis det kan fornøje Dem!» svarte Else med en foragtfuld betoning. Hun syntes, Reservelægen var ikke klogere end de andre.
Hårbåndet blev skåret over, og Else fik tilbage den korteste stump, som hun vikled om sin fletning, mens reservelægen gav besked om
