Hopp til innhold

Side:Skram - Professor Hieronimus 2.djvu/51

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

snurred på komfyret, men jeg kunde aldrig spise mere end 3–4 skefulde. Nej, aldrig mere. Men jeg har nogle penge i en sparekassebog, min svigersøn hented af dem – Hvorlænge er der nu til den 11te?»

«Den har nylig vært,» sa Else.

«Nej, ja så. Jo han holdt så meget af kål, min svigersøn, men her har vi det så rent og godt. Det er et dejligt sted at være på, men kaffe får vi inte.»

Nu kom frk. Stenberg tilbage og rakte en natkjole til Else. «Hvad skal De her, bedstemor», sa hun så og tog den gamle kone ved armen og den unge pige ved hånden og førte dem ud, hvorefter hun straks kom tilbage og overvogted Else, mens denne iførte sig natkjolen og gik i seng med strømperne på.

«Får jeg ikke min vadsæk?» spurgte Else.

«Nej, den blir i min varetægt.»

«Men der er så mange ting, jeg skal bruge – Min uhrnøgle – har de også tat mit Uhr?»

«Her er det forbudt at ha noget som helst.»

«Skal døren stå åben om natten også?»

«Både nat og dag. Det er reglementet», svarte frk. Stenberg og gik ud.

Else stak hænderne under nakken og så ud på gangen, hvor den unge pige med det tunge