Professoren rejste sig, åbned døren, og vinked til Knut.
«Deres kone kan komme herned ieftermiddag. Om en time f. eks.»
«Å nej, ikke før iaften,» bad Else.
«Hospitalsreglementet tillader ingen at komme ind efter kl. 6.»
«Ja ja, kl. 6 da.»
«Så får hun med sig en vadsæk med de nødvendige toiletsager og noget linned,» henvendte Hieronimus til Knut. «Intet videre. På kontoret vil De få vide, hvilken kautionssum der forlanges og prisen for første pleje.»
Else havde forskjellige ting på hjærte, som hun gjerne vilde vide besked om, men Hieronimus havde allerede åbnet døren til venteværelset, og de sa farvel.
«Uf ja,» sa Knut og sukked, da de gik over gårdsrummene. «Bare det nu er det rette, vi gjør.»
«Hvorfor skulde det ikke være det rette?» svarte Else frejdig, men blev idetsamme underlig benauet over sin mands tvivlrådig-forpinte mine.
«Ja, vi får håbe det,» sa Knut og sukked atter.
De havde spist til middag og Else gik inde i soveværelset og pakked sin vadsæk.
