«Der er kun gåt 7 minutter.»
«Er det muligt!»
De gik videre, og tausheden blev kun afbrudt, hvergang Else gjentog sit spørsmål om klokken. Knut svarte stadig det samme, at der kun var gåt nogle få minutter.
«Aldrig har jeg vidst, at et kvartér var så langt,» udbrød Else. «Men tror Du ikke, at uhret dit står?»
Knut rysted hodet, og Else gav sig til at tælle indvendig. Hvergang hun kom til 60, skulde der være gåt et minut, og så begyndte hun forfra.
«Nu véd jeg da, at klokken er tre,» sa hun med ét og stansed.
Der var endnu 4 minutter tilbage, men nu kunde de begynde at gaa ind, mente Knut.
De kom gjennem hospitalsporten og passérte en del store gruslagte gårdsrum med indhegnede anlæg, hvor bedene var sorte og muldede, og træerne brune og vinternøgne. Da de havde nået det inderste gårdsrum, pegte Knut på et mindre toetages stenhus, der lå lidt borte fra de andre lange bygninger, og sa: «Der er det.»
Else tilkasted Knut et blik, der spurgte, om han ikke syntes, hun var modig, og gik rask op ad den lille trappe ind i gangen, hvor der på
