Hun var netop færdig med brevet, da reservelægen kom.
«Får jeg tale et øjeblik alene med Dem?» spurgte Else. «Og vil De svare mig på det, jeg spør om, som man svarer et menneske, der ikke er på galehus? Vil De det?» sa Else, da reservelægen havde lukket døren.
«Ja», sa reservelægen. «Det vil jeg.»
«Vil De så sige mig, om De nogensinde har sét nogen slags sindssyge hos mig, mens jeg har vært her?»
«Nej», svarte reservelægen alvorlig.
«Finder De det alligevel rigtigt, at jeg blir sendt til «Sct. Jørgen?»
«Det er en sag, som ikke vedkommer mig.»
«Har en mand lovlig ret til at spærre sin kone inde i en sindssygeanstalt mod hendes vilje, såsnart han og en læge siger, at hun er sindssyg?»
«Ja. Og vice versa.»
«På den måde kan der jo let ske misbrug,» sa Else.
«Ja, og det skér der vist også ofte», var reservelægens svar.
«Og jeg har ingen ret? Har ikke lov til at få tale med en sagfører eller en ven?»
«Nej, ikke når De er her. Og overlægen på «Sct. Jørgen» kan beholde Dem der i årevis,
