«Nå, og dette?» Han tog et af de gule hefter.
«Det har reservelægen lånt mig.»
«Nå. Så har De jo underholdning.»
Han la heftet fra sig og blev siddende lidt. Der var noget tvilrådigt over ham.
Pludselig retted han sig og greb i sin frakkelomme. «Jeg har forresten en overraskelse til Dem i aften», sa han fort og rejste sig, og idet samme lå der et brev på sengebordet.
«Tak», sa Else, som øjeblikkelig havde gjenkjendt Knuts håndskrift, og var bleven varm af glæde og sindsbevægelse. Hun greb brevet, men kasted det i næste nu fra sig og råbte: «Det er jo åbnet!»
Hieronimus var alt borte.
«De fik brev, syntes jeg?» frk. Ræder kom ind sammen med frk. Stenberg.
«Ja, men jeg vil ikke ha det!» råbte Else og knipsed med fingrene brevet henad bordet. «Tror Dere, jeg vil læse et brev fra min mand, som professoren har åbnet? Han! Revet det op med sine tynde små jordemoderfingre! Se, hvor det er flænset!»
«Nu er De ikke god», sa frk. Stenberg og greb med sammenlagte hænder Else fast om
