sa reservelægen og la 2 små gule hefter på sengebordet.
«Tak, det var pént af Dem», Else tog hefterne. Det var en subskriptionsudgave af Bertha von Sutners skrifter og havde til titel: «Livserindringer». «En moder til sin datter», eller noget lignende.
«Sig så, at vi ikke er gode ved Dem», smilte reservelægen, da han gik.
Lidt efter kom Hieronimus i overfrakke og med hatten i hånden. Han satte sig ved sengen, og Else syntes, der var noget, næsten forlegent over ham i aften. Han luded sig forover mod bordet, og hans blik hvilte på de gule hefter.
«Nu har De jo fåt de ønskede sager», begyndte han efter et øjebliks taushed og uden at se på Else.
«Ja, tak.»
Atter en kort taushed. Hans ene hånd var kommen op på bordet, og han rørte først ved dåsen med læbepomade og så ved parfumeflakonen.
«Hvad er det for noget?» spurgte han venligt, fremdeles uden at se på Else.
Else sa, hvad det var, mut og kort, som hun plejed.
