«Nu går jeg tilsengs, fru Kant!» råbte hun tilsidst, da Else havde formanet hende. «Nu går jeg tilsengs og er god. Hører De, fru Kant?»
«Ja, jeg hører!» råbte Else tilbage. «Det er pént af Dem, at De nu vil være snil og gå tilsengs.»
Klokken lidt over 6, en stund efter at gassen var tændt, kom Hieronimus. Hans godaften lød påfaldende venligt.
«Nu, hvordan synes De, at De befinder Dem?»
Else flytted sig på puden og svarte ingenting.
«Hvordan har det sig med appetitten?» vedblev han uforstyrret venlig.
«Jeg er sulten nok, men jeg liker ikke maden her,» sa Else mut.
«De er måske vant til andre slags retter?»
«Til en anden tillavning ialfald. Men det gjør ikke noget. Maden kan det være det samme med» – Else flytted sig atter på puden.
«Ja, så er det søvnen. De sover fremdeles ikke?»
Else vented lidt, så sa hun dirrende af vrede: «Kan man sove her, hvis man er nogenlunde normal og ikke helt gal?»
«Ja, nu får vi håbe på natten.» Han sa det
