«Mig vilde det ikke genere», svarte Kandidaten overlegent, og gik videre. –
– «Må fru Kant ikke stå op lidt idag?» spurgte frøken Stenberg om morgenen, da reservelægen var der. «Hun er så træt af at ligge».
«Hun har jo holdt sig rolig siden den første aften», svarte reservelægen overvejende. «Jo, De må gjerne stå op en timestid, fru Kant. Efter Frokost. Godmorgen».
Et par minutter senere kom en af de unge Kandidater, en høj slank fyr med tynd moustache og et glat vakkert ansigt, og hilste: «Godmorgen».
«Hvad skal jeg sige til Deres mand, fru Kant, når jeg nu sér ham?» spurgte han med et hjælpsomt smil.
Else så forskende på kandidaten, og var uvis med sig selv, om hun skulde svare ham. Men så fôr den tanke gjennem hende, at han kanske havde ondt af hende, og hun sa indtrængende: «Sig ham, at han må optræde ganske anderledes energisk for at få komme ind til mig. Sig ham, at jeg har det så forfærdeligt, og at jeg blir gal, hvis han ikke kommer snart».
«Tror De, det vil frugte noget?» spurgte kandidaten og blev ved at smile.
«Ja, naturligvis vil det frugte. Han tar
