Side:Skram - Forraadt.djvu/75

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
I.

Naa Riber, er du allerede færdig?» spurgte Ingstad sin Svigersøn, den store, brudgomsklædte Kaptejn Riber, der med sit blonde Helskæg, sine godmodige, lidt skjæve Øjne og den brede, gulhvide Skaldepande, nærmest ligned en Russer.

Riber løsned Servietten, der var stukket ind under det hvide Slips og i Folder faldt ned over hans brede, fremstaaende Skjortebryst lige til Knæerne, og kasted den paa Aftensbordet, hvor de mandlige Bryllupsgjæster staaende tog for sig af de lækre, kolde Sager. Derpaa gav han sig til at liste rundt i Spisestuen og at kige ind i de tilstødende Værelser, hvor der serveredes Te og Smaakager for Damerne.