Side:Skram - Forraadt.djvu/26

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

hyled omkap, og de fulgte Striden med Ulveglubskhed i de visne Ansigter.

Efter en Stunds Forløb kom Manden tilbage og satte sig paa en omvendt Sildedunk, foroverbøjet, med Hænderne hængende ned mellem Knæerne. Han tog op en Rul Tobak og bed et Stykke af. Altsaa havde han ikke truffet nogen Fyldefant, som spenderte, tænkte Konen, siden han kom saa snart igjen. Uvilkaarlig følte hun paa Skjørtelommen for at forvisse sig om, at Brændevinet var i Behold.

«Fik Du ikke?» — spurgte hun, og skjelte mørkt hen til ham.

«Nægu,» — sa han, og gjorde et ilsket Vrid med Overkroppen.

«Det var det, jeg vidste, naar Du skulde gaa, — Folk blir ræd for en slik en.» —

Han knytted Næven og brummed som en hæs Bjørn.

Hun var færdig at sprække af en kogende Trang til at bruge sin Mund, men hun betvang sig. Det var Skrækken for Madam Høier, som