Pengerne Du! — Det er en dejlig Forsørger, vi har.» Og hun spytted, som om hun vilde spytte ham ud med det samme.
Han anmoded hende om at rejse til Helvede.
Hun foreslog ham at gjøre hende Følge, og hun formelig kyled Ordene i Hodet paa ham.
Han havde Træbenet i Sengen. Nu hægted han det paa, og sprang med en utrolig Adræthed frem paa Gulvet.
«Begynder Du nu!» — skreg han truende.
«Det var likere, Du gik og skaffed Hus» — sa hun afbøjende. Hun var ræd ham, men hun gjorde sig kjæphøj i Stemmen.
Han svor paa, at det kunde hun selv gjøre. Fanden skulde vide, at hun ikke var for god.
«Saa Du vil, at Ungerne skal ligge paa Gaden?»
Han var af den Formening, at de kunde ligge for ham, hvor i Satans Rige de vilde.
Der blev et Øjebliks Pause. Det saa ud, som om Konen famled efter noget at sige.
