Denne siden er godkjent
Da monne en underfuld Glæde gaa
Igjennem Skovstjernens Sjæl,
Den var dog ogsaa til Gavn, den saa
Den skuede glad imod Himmelens Blaa,
Det gjorde dens Hjerte saa vel.
Og høit, høit over hver Granetop
Der blinked en Stjerne ned,
Og henrykt skuede Blomsten did op,
Mens blidt og sagte dens fine Knop
henvisnede sødt i Fred.
