Side:Skovstjerner.djvu/79

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Saa fløi den uselig Mage bort
Imellem Skogens Træer,
Saa ynkeligt monne den klynke
Alt for sin Hjertenskjær:
De Blomster sit Hoved monne bøie.

‘Og hør mig nu, du sorte Ravn,
Du gjorde mig haardt imod,
Hvi skulde min Husbond du dræbe
Og drikke hans røde Blod.’
De Blomster sit Hoved monne bøie.

‘Hvi hugged du mig ei i Stedet ned
Alt med din skarpe Klo?
Saa kunde han endnu levet
Her udi Skogens Bo?’
De Blomster sit Hoved monne bøie.

‘Saa kunde han atter fundet sig
En liden Hjertenskjær,
Saa kunde han længe sunget
Sin Glæde bag Skogens Træer!’
De Blomster sit Hoved monne bøie.