Denne siden er godkjent
— Ømt et Kys paa min Mund —
Hvilket saligt Sekund ! —
Ak, jeg mærker slet ikke, jeg drømmer.
Dog, det snart er forbi,
Ad den duftende Sti
Ser jeg sorgfuld jeg vandrer alene; —
Men, jeg saa hende jo? —
Nei, hun hviler i Ro
Under Dødningehavens Stene.
Da jeg fletter en Krands
Fuld af Foraarets Glands,
Af Violer og Lilleconvaller,
Taaren triller saa hed
Over Blomsterne ned,
Lad den trille, det Sorgen husvaler.
Og did gaar jeg afsted,
Hvor saa ofte jeg græd:
Solen smiler i Dødningehave,
Og jeg søger det Sted,
Hvor hun hviler i Fred,
Jeg det smykker med Foraarets Gave.
