Denne siden er godkjent
O, naar Soløiet staar
Høit paa Himlen om Vaar,
Skinner klart over Eng, over Skove,
Og naar Vinden, saa mild
Som den Elskedes Smil,
Vækker venligt den slumrende Vove,
Og naar Lærkerne slaa
Imod Himmelens Blaa
Sine bløde, smeltende Triller,
Mens i Skogskyggen sval
Gjennem lyttende Dal
Den lokkende Aarhane spiller,
