Denne siden er godkjent
End sove Alle paa Hakes Gaard,
Da Haarek Gand did ved Daggry naaer,
Den Bersærk ei Svigen kan ane.
Brat hugged de Vagten med Sværdet ned,
Det hjalp ei Alt, hvad den bad og græd,
Saa hævnedes Sigurds Bane.
Knap fik de Ragnhild og Guttorm ud,
Før Haarek fuldender sin Konges Bud:
Frem vælte de knittrende Flammer,
Da fare de atter afsted med Hast,
Mens Sneen fyger om Skien hvast,
Snart skjuler dem Skogens Stammer.
Men Hake vaagner ved Røgen brat,
Han mærker snart, at hans dyre Skat
Er røvet, at Gaarden brænder.
Da griber han Sværdet, hans Øienbryn
Sig rynke, og vrede, rasende Lyn
Fra Øiets Dyb han udsender.
Han mæled Intet, men for afsted,
Som rappeste Ganger paa Jord han red,
Ei Nogen ham mægted at følge,
