Side:Skovstjerner.djvu/58

Hans Krone er af det røde Guld,
Den funkler af Stene og Perler fuld! —
— Nei, Maanen i Bølgen sig speiler rød
Og farver Skummet som Guldets Glød. -

‘Du skjælvende Pige, o frygt ei mig?
Men følg mig, dybt under Søen stig:
De deiligste Slotte dernede staa
Af Musling og Perler, dem skal du faa!’

Ak, hører du, Eivind, hans lokkende Røst?
Hun knuger med Angst sig op mod hans Bryst. —
— Frygt ikke, Sigrid, min Hjertenskjær,
Kun Stormen synger i Skogens Træer.

‘O følg mig, kom til min Kongehal,
Over Havets Møer du byde skal,
Jeg til min Dronning dig kaare vil,
Mit Hjerte brænder af Elskovs Ild.’

Ak, Eivind, fri mig fra Nøkkens Vold,
Jeg føler hans Haand som Is saa kold!
— Min Sigrid, det er blot den brusende Vind,
Som fører Skummet imod din Kind!