Side:Skovstjerner.djvu/56

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent


Men troligt de svinge
Med higende Længsel i Bryst
Sin bævende Vinge,
Snart naa de til Palmernes Kyst,
Og Sangene toner
Blandt duftende Kroner
I varmere Zoner;
Den higende Længsel er stillet til Ro:
I den yndige Bo
Høit synge de Livet, og Elskov og Tro.

O! kommer end Høsten,
Og kuer dens Storme ihjel
End Glæden og Trøsten;
Fortvivl dog ei derfor min Sjæl!
En Stjerne dig leder
Fra Sorgernes Steder
Til Himmelens Glæder:
Den stille, den blide, den lægende Død;
Kun freidig den mød,
Den frier dig fra Jordens Bekymring og Nød.